Fleksibel arbejdskraft møder virksomhedens behov
Fleksibel arbejdskraft giver virksomheder og offentlige arbejdspladser adgang til de rette kompetencer, når behovet opstår. BFA arbejder for, at det sker professionelt, ansvarligt og på ordnede vilkår.
Virksomheders behov for kompetencer ændrer sig. Sygdom, ferie, sæsonudsving, nye projekter, vækst og rekrutteringsudfordringer kan skabe behov for ekstra eller specialiseret arbejdskraft.
Fleksibel arbejdskraft og vikarløsninger giver mulighed for at reagere hurtigt og tilpasse bemandingen til den aktuelle opgave. Det kan styrke driften, skabe større robusthed og give adgang til kompetencer, som virksomheden ikke altid har brug for på permanent basis.
Det er samtidig vigtigt at vælge et vikarbureau, der arbejder professionelt og ansvarligt. Valget handler ikke kun om at finde en medarbejder hurtigt. Det handler også om kvalitet, dokumentation, ordnede forhold og et samarbejde, der tager ansvar for både virksomheden og de mennesker, der skal løse opgaven.
Alle medlemmer af BFA er autoriserede og skal leve op til fælles krav. Autorisationen er udviklet for at styrke branchens kvalitet og gøre det lettere for virksomheder og offentlige indkøbere at vælge et ansvarligt bureau.
BFA’s medlemmer leverer fleksibel arbejdskraft og vikarer inden for blandt andet offentlig velfærd, IT, teknik og telekommunikation, administration og ledelse, produktion og byggeri, transport, lager og logistik samt service og handel.