Et stærkere fællesskab for professionelle bureauer
BFA samler bureauer, der vil være med til at styrke branchens kvalitet, troværdighed og rammevilkår.
BFA er branchefællesskabet for professionelle vikarbureauer og leverandører af fleksibel arbejdskraft i Danmark.
Medlemmerne arbejder på tværs af brancher og kompetenceområder, men er fælles om ønsket om høj kvalitet, ansvarlig praksis og ordnede forhold.
BFA arbejder for at styrke branchens position og skabe bedre forståelse af den rolle, fleksibel arbejdskraft spiller på det danske arbejdsmarked. Foreningen repræsenterer medlemmernes fælles interesser og bidrager til dialogen om lovgivning, rammevilkår, kompetencebehov og arbejdsmarkedets udvikling.
Som medlem bliver bureauet en del af BFA’s autorisationsordning og det fælles arbejde med branchestandarder. Medlemskabet giver desuden adgang til brancheviden, statistik, arrangementer, erfaringsudveksling og et fagligt netværk med andre aktører i branchen.
BFA har sekretariat hos Dansk Erhverv, men fungerer som en selvstændig brancheforening. Samarbejdet giver medlemmerne en stærk erhvervspolitisk og arbejdsmarkedsfaglig forankring.
BFA er både et fællesskab for medlemmerne og en samlet stemme for en branche, der bidrager med kompetencer, handlekraft og løsninger på et arbejdsmarked i forandring.